E-mail: engros@aarstiderne.com
Website: engros.aarstiderne.com
Aktieselskab - CVR: 12542976
Telefontider i Kundeservice
Alle hverdage 8.00-15.00 på telefon: 70 26 00 32
Handel med Aarstiderne Engros
Bestilling af varer fra Aarstiderne Engros A/S foretages via hjemmesiden www.engros.aarstiderne.com. For at kunne handle hos Aarstiderne Engros A/S er det nødvendigt, at virksomheden der skal faktureres, er oprettet og godkendt som kunde hos Aarstiderne Engros A/S. Kundeoprettelse sker via hjemmesiden www.engros.aarstiderne.com
Når du via vores hjemmeside har indsendt en anmodning om kontooprettelse, vil du snarest muligt blive kontaktet af en KundeKultivator fra Aarstiderne for afklaring af dit konkrete behov - så vi kan servicere dig bedst muligt. Så snart din virksomhed er godkendt som kunde, modtager du en bekræftelse og et password, hvorefter bestilling af varer kan foretages.
Bestilling og levering
Bestilling af varer foretages pr. web inden kl. 17.00 dagen før levering. Bestilles der varer til levering mandag er deadline søndag kl. 15.00.
Det er vigtigt, at der vælges leveringsdato inden der lægges varer i kurven. Der kan bestilles varer i op til 6 hverdage før den ønskede leveringsdag.
Levering
Levering af varer er som udgangspunkt ved vareindleveringen til køkkenet. Leveringen er gratis, når din ordre udgør et køb over kr. 2.500,- Såfremt en ordre udgør et køb under kr. 2.500,00 pålægges ordren et leveringsgebyr på kr. 400,00, til dækning af transportomkostninger. Minimumsbestilling udgør kr. 1.400,00.
Leveringsområde og leveringstid
Vi leverer som udgangspunkt på alle hverdage i hele Danmark (dog ikke på ikke-brofaste øer). Ved ordreafgivelse er det muligt at anføre et 3 timers leveringsinterval, som Aarstiderne Engros A/S i videst muligt omfang bestræber sig på at imødekomme. Såfremt der ikke er personale tilstede ved levering, kan Aarstiderne Engros A/S udstyres med nøgle/adgangskort til det aftalte leveringssted.
Emballage
Varer fra Aarstiderne Engros A/S bliver leveret på paller, i rullebure og i EPS-returkasser. Både paller, rullebure og plastkasser er returemballage. EPS-returkasser og paller faktureres på hver ordre med hhv. kr. 28,75 pr. kasse og kr. 70,00 pr. palle - rullebure faktureres til kr. 250,-. Regnskabet for returemballage varetages af Aarstiderne Engros A/S og føres på grundlag af retursedler eller MyPallet. Som erstatning for bortkomne rullebure faktureres kr. 700,- pr. bur.
Varer
Varerne bedes tjekket ved modtagelse – eventuelle fejl og mangler skal meddeles os senest dagen efter modtagelse.
Betalingsbetingelser
Du betaler for dine varer via faktura - der faktureres samlet hver fredag. Eventuel kreditnota vedr. pant skal du modregne i din indbetaling. Betalingsbetingelserne er løbende uge + 14 dage.