Spørgsmål & svar

Er alle varerne økologiske?

Ja, vi leverer udelukkende økologisk fødevarer.

Hvad er min garanti for 100% økologi?

Statskontrolleret økologisk
Alle vores leverandører og avlere er økologisk certificerede i henhold til den danske mærkningsordning eller EU's regler for økologiske landbrug. Certificering er din garanti for, at både varer og produktion mindst en gang om året kontrolleres af myndighederne.

Aarstiderne kontrollerer selv
Derudover kontrollerer vi selv vores danske og udenlandske leverandører – både ved jævnlig stikprøvekontrol af råvarerne, og ved at aflægge besøg på gårdene og hos producenterne. Vores indkøbere har personligt besøgt alle leverandører, og sørger for en tæt og regelmæssig kontakt til de ofte små og meget engagerede avlere og producenter.

Hvor kommer råvarerne fra?

Vores frugt og grøntsager kommer fra udvalgte, fortrinsvis danske avlere og leverandører. En del af vores varer kommer fra udlandet. Mængden af udenlandske varer afhænger af sæsonen og muligheden for at skaffe danske varer.  

Hvilken dag leverer I?

Vi leverer mandag-fredag. Leveringen kan tidligst komme følgende hverdag efter din bestilling.

Hvornår leveres varerne?

Vi kører ud med varer fra tidlig morgen, og det præcise leveringstidspunkt afhænger af antal leveringer på ruten. Kontakt os eventuelt for information om, hvornår du kan forvente levering i dit område, og spørg gerne om mulighederne for en aftale om leveringstidspunkt.

Hvordan betaler jeg?

Du betaler for dine varer via faktura - der faktureres samlet hver fredag. Eventuel kreditnota vedr. pant skal du modregne i din indbetaling. Betalingsbetingelserne er løbende uge + 14 dage.

Kan I levere i mit område?

Som udgangspunkt levering i hele Danmark på alle hverdage inden kl. 12 (dog ikke på ikke-brofaste øer).  

- -