GF Havregryn grov 1 kg
Grovvalsede biodynamiske havregryn fra Aurion og Dalby Mølle, 1 kg.
Havregryn er hel havre, der er blevet valset.
De grovvalsede havregryn skal tygges mere, koges længere og giver i det hele taget en mere rustik struktur i fx bagværk. Vær derfor opmærksom på hvilken type havregryn, der er anbefalet i den enkelte opskrift og tilpas derefter.
Om leverandøren
Aurion er et mølleri og bageri i Hjørring i Nordjylland. Her har man malet økologisk og biodynamisk korn siden 1974, længe før ordet 'økologi' for alvor kom på danskernes læber.
Aurion blev stiftet af en forsamling af lokale, der ønskede at fremme råvarer dyrket på mere naturlig vis. Siden starten af 90'erne har man især haft fokus på genopdagelsen og udbredelsen af gamle korntyper, begyndende med spelt.
Der er i dag mere end 40 økologiske og biodynamiske avlere, der leverer til Aurion, og mere end 24 forskellige korntyper i sortimentet. Aurions mel, der males på store stenkværne, leveres til de bedste bagerier og restauranter i hele Danmark og Nordeuropa.