Kålrabi 5 kg

Kålrabien, eller kålroen som den også kaldes, har tidligere været en fast bestanddel af vores kost her i norden, men kan være svær at opstøve nu til dags. Den opstod oprindeligt som en krydsning mellem havekål og majroen.
Kålrabi er en rigtig rod, og den kan virke skræmmende pga. dens uflatterende ydre, men taler du pænt til den, viser den straks sine pæne sider. Smagen er sød og minder på den måde om majroen.
Anvendelse
Skræl den, skær den i tern, vend dem i mel, og bag dem gyldne og møre i en ovn ved 220 grader – så har du de lækreste kålrabi-fritter, som nemt slår pommes frites af tallerkenen.
Eller gør som nordmændene, og lav en vintermos af kartofler, gulerødder og kålrabi. Er du til raw food kan du skære kålrabi i ultra tynde skiver, vende med salt, peber og olivenolie og et ordentlig pift citron.