Gulerødder m/top 10 bdt.
Disse farvestrålende og smagfulde orange rødder hentes i Latina-provinsen syd for Rom, hos det biodynamiske kooperativ Biolatina.
Hos Biolatina lægger man en enorm indsats i at få dyrkningen af jorden til at spille sammen med deres omgivelser – naturen og dyrelivet såvel som insektlivet. Her tror man på, at den opmærksomhed og pleje der gives til jordbunden, i sidste ende kan smages i de grøntsager, der kommer op af den.
Anvendelse
Smagen af de friske rødder nydes bedst, hvis du gør så lidt ved dem, som muligt.
Spis de spæde nye gulerødder som de er, søde og saftige. Eller dyp dem evt. i en god, fed creme fraiche. Du kan også dampe dem kort i lidt saltet vand med en klat smør, eller grille eller stege dem og begrave dem i reven parmesan og friske krydderurter.