Radiser u/top 500 g
Forår og radiser hører unægtelig sammen. Mange kan ikke lide radiser, fordi de er for stærke – og radiser kan da også blive sindssygt stærke, så tårerne springer og tungen slår krøller.
Køkkenbrug
De rødhvide radiser tilhører det kolde køkken. Radiser og rygeost er tro følgesvende - og så dansk, så dansk. Tag et godt kernerugbrød og smør med rygeost og med skiver af radise på toppen. En anden sommerklassiker er røget makrel med radiser, pryd dine grønne salater med små farvebomber, spark til ostemaden eller nyd ganske simpelt knæksprøde radiser med lidt koldt smør og et drys havsalt.
Opbevaring
Radisen holder sig bedst uden top. Nip toppen af, skyl radiserne og opbevar dem i en plastpose i køleskabet, så holder de sig friske i en uges tid.