Fennikel 5 KG ØKO

En skøn og sprød grøntsag med en dejlig markant lakridsagtig smag.
Beskrivelse
Fennikel 5 KG ØKO

Fennikel er en gedigen smagsgiver i køkkenet i både rå og tilberedt tilstand. Er du vild med smagen af anis, må du prøve at spise fennikel.

I Italien er en gammel klassiker med fennikel at dampe dem møre, hvorefter de gratineres med parmesan under grill i ovn. På danske restauranter er fennikelklassikeren at skære gennemsigtigt tynde skiver af fennikel som marineres i olivenolie, citron og dild samt havsalt.

Køkkenbrug 
Kan snittes tyndt på pålægsmaskine eller mandolinjern og bruges rå i salater, som når man laver råkost af hvidkål. I rå tilstand ynder fennikel at få følgeskab af tern af abrikoser, blommer, ristedenødder og en god stærk og syrlig oliedressing. Bruger du fennikel i varme retter, kan den bruges som sommerens ”rodfrugt” i tern i gryderetter, let dampet og marineret som følge i pastaretter. Friskdampede tern af fennikel er også eminent vendt i couscous og bulgur. Også godt tilbehør til fisk. 



- -