Søg i alle produktkategorier

Verna-citroner 4 kg

Super saftig kæmpe-citron fra Spanien med en fin, syrlig-sød smag
Beskrivelse
Verna-citroner 4 kg

Verna er den sidste citronsort i den spanske sæson. Den kan kendes på sin tykke, knubrede overflade og imponerende størrelse. Skrællen er meget aromatisk, og indeni sprænger frugten af syrlig-sød citronsaft, der kan anvendes på utallige måder.

Vores Verna-citroner dyrkes af citrusavler Enriqué Vallejo og hans søn Juan på deres økologiske citrusfarm i bakkerne bag Málaga, hvor citronerne står side om side med limequats, Buddhas hånd, citruskaviar og mange andre gode sager.

Anvendelse

Vernaens tykke skind og høje juiceindhold gør, at den er meget værdsat til brug i køkkenet.

Riv skrællen fint, og brug den som aromatisk indslag i alt fra pestoer og plantefars til pastaretter. Saften går godt i fine, elegante dressinger til spæde kålskud eller til nye gulerødder bagt med en smule ingefær og honning.

Har du et parti friskpillede fjordrejer ved hånden, kan du også stege skærefladerne af en halveret citron på en varm, tør pande. Vrid herefter den lune og let karamelliserede citronsaft henover de havfriske, salte rejer, og server med en urtemayo til.

- -