Grøntsagsfrikadelle m/kyl 5 kg
Vægt pr. stk.: 40 g.
Om Det Varme Værksted
Falafler, grønne farser, hummus og grønne deller, det er nogle af de produkter, som vi producerer i Det Varme Værksted i Randers.
Det Varme Værksted er Aarstidernes grønne slagteri og delikatesseværksted. Her udvikler et hold af dygtige uddannede slagtere nye produkter til vores måltidskasser og købmandsbutik sammen med vores kokke.
Fremtidens farsprodukter skal være langt mere klimavenlige, og i højere grad baseret på grøntsager og bælgfrugter. Derfor arbejder vi målrettet på opskrifter, der giver et lige så smagfuldt produkt, som hos den almindelige slagter, bare med et minimum af kød.
Fx har vi tilsat 40% rodfrugter og ris til vores oksefars. Grøntsagerne tilfører saft, kraft og smag og risene bidrager med tekstur i det stegte kød.
Maskinerne, der tidligere ville have kørt almindelig frikadellefars, har også været omstillingsparate, og de kan sagtens transformere bælgfrugter og grønt til plantefars med god tekstur, saftighed og smag. Alt sammen for, at det skal være nemmere at spise mere grønt i hverdagen.