jlg@aarstiderne.com

Uge 24 - Opretning af jernbuer

Når regnen siler ned time efter time, er der nogle funktioner ude markerne der bare ikke kan lade sig gøre. Andre ting har det med at hobe sig op og ligefrem vente på at der kommer en regnvejrsdag, så det kan blive gjort.

Hos os er en af de ting ”opretning af jernbuer”.

Jernbuerne bliver brugt i grøntsags-produktionen til f.eks. at lægge insektnet henover, så kål og babyleaf ikke bliver gennemhullet af diverse biller.
Buerne bliver efterhånden skæve og forvredne af fx at ramme sten eller blive påkørt af maskiner.

Første maskine buerne kommer igennem, er en maskine som rette buen ud. Det foregår i den gule maskine som har 12 valser, som buerne bliver trukket igennem. Derefter bliver jernstængerne lagt i den røde maskine, hvor de så bliver bukket. Det er en meget simpel proces, men meget effektiv – buerne er som nye bagefter og de kan bruges igen og igen og igen...

Jesper Leegaard
jlg@aarstiderne.com

Uge 23 - Hakkejernet...

Det gode gamle hakkejern er heldigvis ikke gået helt af mode endnu. Vi prøver – så vidt muligt - at renholde afgrøderne mekanisk. Det kan være med enten radrenser eller en børsterenser.

Disse 2 maskiner er rigtig gode til at renholde mellem rækkerne, men når vi skal ind mellem planterne i rækken, duer de ikke. De afgrøder, som har så stor en planteafstand at hakkejernet kan bruges mellem dem, bliver hakket. Det er fx bønner eller som her majs.

I de afgrøder som hakkejernet ikke kan være imellem – ja der må der håndluges.

Jesper Leegaard
jlg@aarstiderne.com

Uge 21 - Løgene breder sig

Løgene blev plantet for 3 uger siden og er nu kommet godt i gang. De er sået i potter der er 4 x 4 cm med 6-7 løgfrø i hver potte. Det interessante ved dét er, at efterhånden som løgene vokser sig større og større, presser de sig længere og længere væk fra de løg som de er sået sammen med. På den måde skaber de plads til sig selv og når løgene skal tages af jorden engang til september, fylder de hele rækken ud som perler på en snor.

Jesper Leegaard
jlg@aarstiderne.com

Uge 21 - Kold maj

Den 25. maj 2010 vil ikke gå over i Billeslund´s historiebog, som en mild maj-dag. Vejret er nok svært at gengive på et billede, men formiddagen i dag har været direkte ubehagelig. Vi har ca. 10 graders ”varme”. Den lave temperatur er kombineret med en hård vind, som giver anledning til jord-fygning. Oven i det kommer der så en kraftig regnbyge hvert 10. minut, så alt i alt en noget ubehagelig dag. I det hele taget har det været en kold maj måned, som gør at grøntsagerne vokser en del langsommere end normalt.

Jesper Leegaard
jlg@aarstiderne.com

Uge 20 - porreplantning

Efter den laaaaange vinter og et meget kolde forår, er det endelig blevet tid til at så og plante. På billedet her er vi i gang med at plante de første porrer. Først laver vi nogle små huller i jorden og dernæst planter vi porrerplanterne, som ligner tykke græsstrå. Og når de har stået i jorden længe nok – sådan ca i august - er de blevet til dejlige tykke slikporrer.

Vi er også i fuld gang med at så gulerødder, pastinak og persillerødder – fedt at være i gang igen!
ahl@aarstiderne.com

Uge 12 - Vi høster friske salater!

Så kom der endelig lidt varme til os og vi er gået i gang med at høste den vårsalat, som vi har sået sidste år i september!

Det er lidt syret, for der ligger stadig sne i læhegnet i baggrunden, som du kan se på billedet og alligevel er vi nu i fuld gang med at høste friske salater. For kun en uge siden var jorden frossen!

Vårsalaten har været dækket af et beskyttende lag sne i mere end 3 måneder, men nu hvor sneen er væk kan vi høste den, og vi glæder os rigtig meget over, at den har klaret sig.

ahl@aarstiderne.com

Uge 10 – Hvidt, hvidt, hvidt allevegne hvidt

Pyha nu gider vi ikke mere sne! 3 måneder uden at se en grøn mark er hård kost, så nu måtte det forår godt indfinde sig – det var bare ikke lige det 30 cm sne i fredags bragte bud om…

Vi har nogle stakkels porrer, hvoraf de fleste er blevet spist af rådyrene igennem vinteren, og resten har har vinteren taget sig af – et sørgeligt syn, som du kan se på billedet. Porrerne stikker op over sneen, så på den måde er de lidt selv skyld i ulykkene – står der og er frister dyrene. Til gengæld har det betydet, at rådyrene har ladet vores gulerødder være, og det er vi jo ret glade for.

Men altså: Forår nu, tak!!
ahl@aarstiderne.com

Uge 7 – 5 mand med grebe

Menneskets vilje er stærkere end frost og is og sne (i hvert fald det der ligger på Billeslund), så derfor tager vi stadig gulerødder op. På billedet kan du se, at det ikke er nogen helt lille operation. Ud over de 5 mænd (inkl. fotografen) med 5 grebe er der brug for 5 specialmaskiner for at overvinde naturen og få nogle Billeslund-gulerødder ud i kasserne. Pyha…  men det holder os da i form.

Bortset fra det, er det kun godt, at jorden får en gang frost. Det betyder nemlig, at partiklerne i jorden ændrer struktur. Man siger, den får en bedre krummestruktur, dvs. bliver mere porøs. Det betyder så, at jorden herefter kan holde mere vand og luft til fordel for røddernes udvikling på de kommende afgrøder.
Men om 5 uger skulle jorden nu gerne være frostfri og klar, for da kommer vores første salatplanter til gården.

ahl@aarstiderne.com

 

 

Uge 5 – Storm P og vores gulerødder

Mens der blæser en stiv vind fra nordøst og sneen vælter ned, kæmper vi en kamp for at få gulerødderne op alligevel. Den seneste måneds sne har lagt sig som en tyk dyne på det lag halm, som i forvejen beskytter bedene med gulerødderne. Vi har ladet gulerødderne stå i jorden, for at de kan beholde den friske smag bedst muligt. Det giver midlertidig nogle store udfordringer til maskineriet - især når sne og is driller.

Derfor er vi gået i tænkeboks og har nu fundet en løsning. Sammen med vores dygtige smed Hans Skovby har vi konstrueret en maskine, der ligner et stort hjul med medbringer på, der skal slå halmen og isen til side. På billedet ser du det grønne vidunder – Hulken kalder vi den - på sin jomfrurejse.

Den virker ikke helt efter hensigten endnu, så den skulle lige en tur tilbage på værkstedet, men jeg er sikker, på at når den kommer ud i løbet af nogle få dage, så kører den så selv Storm P ville være stolt.

Mange hilsen fra en kold og forblæst gulerodsmark på Billeslund.

ahl@aarstiderne.com

Uge 3  Mens vi venter på frk. Tø

Det er jo alvorlig vinter i Danmark – det har alle vist opdaget - selv os, så nu afventer vi tålmodigt, at det bliver tøvejr igen, så vi kan komme i gang.

Det eneste, vi rigtig kan høste lige nu, er gulerødder, for dem har vi dækket med halm. Alt andet er nedfrosset og dækket af 30 cm sne. Vi håber, at porrerne, pastinakkerne og jordskokkerne stadig er okay, når de tør op igen.

I stedet er vi i gang med at rydde op i laden, vi smørrer maskinerne  og alle de andre ting, vi normalt ikke har tid til. Deriblandt også at holde  dyrkningsmøder, hvor vi planlægger den kommende sæson. Hvilke grøntsager, sorter, mængder, hvornår de skal i kasserne osv. osv. Vi planlægger et meget bredt og varieret sortiment på markerne, og det skyldes ikke mindst påvirkningen fra de tre på billedet her - nemlig Thomas, Per og Sanne - eller på virksomhedssprog: produktudvikler, indkøber og  kok.

ahl@aarstiderne.com

 

Uge 50 Muddermark

November har været rigtig våd, og lige nu minder markerne mere om Dyreskuepladsen i Roskilde efter festival, end de pæne porrermarker vi er vant til. Der er mudder overalt, men kasserne skal jo ud, og derfor skal grøntsagerne op.
På billederne ser du Kaj og Jesper i gang med det hårde arbejde. Indimellem sidder traktoren fast, og så må vi bruge en anden traktor til at hive den fri med. Det føles temmelig tosset med to traktorer foran høstmaskinen, men sådan er det. Heldigvis er Kaj en meget habil glatførebilist, så det sker ikke så tit.
En del af vores grøntsager har vi allerede taget op – de ligger på lager på marken i kuler dækket af halm. Når de skal af sted til pakkeriet sorterer vi dem, som du kan se Mindaugas og Inga gøre det - de kan da heldigvis stå under et tag imens…

ahl@aarstiderne.com

 

Uge 45 Maskiner må der til

Vi gør rent nu – sådan lige inden vinteren sætter ind for alvor. Vi vasker maskinerne, smører dem med fedt og prøver i det hele taget at beskytte dem så godt som muligt mod rust. På billedet er Jonas f.eks. i gang med at spule børsterenseren, som vi bruger til at ”feje” ukrudtet mellem grøntsagsrækkerne væk med.

Spørgsmålet omkring maskiner volder os af og til noget hovedbrud. Vi har maskiner for at lette det tunge arbejde, men de er som regel dyre og kan dermed belaste økonomien så meget, at vi må stoppe produktionen, hvis vi køber maskinen… Sådan en slags catch 22. Vi kan ikke producere større mængder, fordi arbejdet i marken er for hårdt og langsommeligt, men vi kan på den anden side heller ikke købe maskinen, fordi mængderne er for små til at betale investeringen.

F.eks. når vi dyrker feldsalat. Det er et hårdt arbejde, hvor man bla. må ned på knæ ubeskyttet mod regn og kulde for at kunne høste den. Her kunne det være rigtig rart med den der super speciel designede maskine, som kan køre i det uendelige uden at blive træt. Desværre ville indkøbet af den fordyre produktionen så meget, at vi ikke ville kunne lave feldsalat til en rimelig pris, og så er vi lige vidt.

Lidt ærgerligt, når man er gartner og gerne vil levere det, som køkkenerne efterspørger. Så hvad gør man? Man bliver kreativ og begynder at overveje, om der mon var andre løsninger. Om man kan bygge en eksisterende maskine om, bruge den man gerne vil købe til noget andet også, om man kan dele eller leje, eller finde på noget helt tredje?
Storm P. ville have syntes godt om de kreative løsninger, der bliver skabt på Billeslund, når den slags forhindringer forsøger at stoppe udviklingen. Så når vinteren er gået, har vi fundet en løsning på feldsalaten – men det kan godt være, at det høstarbejde kommer til at se lidt ”sjovt” ud.

ahl@aarstiderne.com

 

 

Uge 43 Frost

Termometeret stod på minus 2 grader i morges på Billeslund. Det er altid lidt nervepirrende, for vi er sådan set ikke helt klar til vinter endnu. Der står salat og babyleaf som overhovedet ikke kan tåle frost og så er der gulerødder og persillerødder, som står af når det bliver mere end 5 graders frost i længere tid.
Men vi ved det jo godt, som du også kunne høre af forrige indlæg, og derfor har vi også taget vores forholdsregler.
Babyleaf og salat er dækket af fiberdug, som tager den første frost, persillerødderne tager vi op i de næste par uger og gulerødderne dækker vi med halm.
Og på den måde passer vi på vores afgrøder, mens vi venter på frk. Tø (og på denne tid af året er det heldigvis allerede om et par timer).
ahl@aarstiderne.com

 

Uge 42 Halloweengræskar

Vi har travlt med at få hentet de nattefrost ømfindtlige grøntsager sammen, så de kan komme på lager. Her er det de store halloweengræskar, der gør stor lykke som blikfang. Vi sælger ikke græskarrene, men bruger dem når vi er ude på messer og udstillinger og når vi selv holder høstfest, halloween mm. . De største er helt oppe på over 30 kg. På billedet ser du Svend, som er ved at forslæbe sig i græskar.
ahl@aarstiderne.com

Uge 38 Bønner på video

Bøndernes bønner… Vi er i fuld gang med bønnehøsten, og den ser rigtig fin ud i år. Vi har vejret med os – bønner (og for den sags skyld også bønder) elsker varme og lys.
Bønnerne høster vi med en bønnehøster. Det er et stort gult monstrum, som river bønnerne af planterne. Hvis du har lyst til at se præcis, hvordan det foregår, så ligger der en lille video her.

hilsen Frank og Annette,
ahl@aarstiderne.com

 

 

Uge 35 Majshøst

Majshøsten er nu i fuld gang. Det foregår på den måde, at vi kører ned igennem marken med vores høstvogn med indbygget sidetransportbånd. Båndet kører lige hen over majsen, strejfer toppen af dem, men gør ingen skade. Vi går så imellem rækkerne og plukker majsene af planten og lægger dem enten direkte på båndet, eller vi samler dem i særlige kurve, som vi har hængende om maven – a la drueplukkerne sydpå – og så op på båndet. Transportbåndet sender majsene ned i store kasser, som derefter kommer på køl hurtigst muligt. Samme dag sender vi dem til Barritskov, hvor de vupti pludselig er blevet en del af din kasse.

Hvis du kigger 10 uger tilbage – til uge 25 – kan du se, hvordan det så ud, da vi såede majsene på vores marker.
ahl@aarstiderne.com

Uge 33 Løghøsten er gået i gang

Efter denne formidable sommer for os grøntsagsdyrkere er vi begyndt at tage vores løg op af jorden. Vi frilægger dem oven på jorden og lader dem ligge omkring 14 dage. Solen og vinden tørrer de grønne blade ind, så der danner sig et dejligt brunt løgskind. Det gør det nemmere at opbevare og tørre videre på løgene, når de kommer ind på lageret i store kasser.
Også vores monsterløg er blevet store nok til at blive høstet. Verdensrekorden er på over 6½ kg . Det største jeg har kunnet finde her hos os er dog ”kun” på omkring et kg! På billedet ser du Svend og løget i gang med en ny olympisk disciplin.

ahl@aarstiderne.com

Uge 29 Kartofler

Vi tjekker jævnligt vores kartofler for om de er er blevet store nok. Nu er de ved at være store nok til at vi skal slå toppen af, for at de ikke bliver alt for store. Det gør vi med en kæmpe græsslåmaskine. Vi bliver hjulpet lidt på vej af naturen, da vi har fået besøg af ”kartoffelskimmel”: en sygdom der angriber bladene og som gør at toppen på planterne visner i løbet af 2 uger. For at sygdommen ikke skal gå ned i selve kartoffelknoldene, ”svitser” vi lige topresterne med vores ukrudtsbrænder efter afslåningen. Så alt er som det skal være og vi regner med at kunne høste kartoflerne sidst i september.
Det er god kartoffelkarma, direkte fra den bagerste kartoffelrække.

På billedet ses Algirds, som er er ved at brænde topresterne, så skimlen ikke trænger ned og ødelægger kartoflerne.

Hilsen Frank
fvb@aarstiderne.com

Uge 28 Børsterensning

I disse dage støver det på vores marker i det sønderjyske. Arunas, vores trofaste sommermedarbejder, er nemlig i gang med at børste jorden mellem alle gulerodsrækker. Det foregår med en maskine, der nok bedst kan sammenlignes med den kost, som vejvæsenet bruger til at fjerne sne fra fortovet.

Gulerødder, rødbeder, pastinakker, og persillerødder er sået i rækker, der ligger med 41 cm afstand. Derfor er der plads til en masse ukrudt imellem rækkerne. Til gengæld er der også plads til vores børster, der skåner grønsagerne i rækkerne, men til gengæld pulveriserer ukrudtet, der hvor vi helst ikke vil have det.

På billedet ser I denne geniale maskine, der på Billeslund bliver betegnet som den mest effektive opfindelse i nyere tid.ahl@aarstiderne.com På billedet ser I denne geniale maskine, der på Billeslund bliver betegnet som den mest effektive opfindelse i nyere tid.
ahl@aarstiderne.com

 

Uge 26 Porreplantning

Se lige disse billeder. Her ligger kollegaer fra Billeslund på række og på maven for vores porrehøst. Der bliver plantet på livet løs, og det går rigtig stærkt. Hænder kører op og ned og stopper små porrerplanter  ned i huller i jorden, som vores ”hulle-maskine” har lavet tidligere på dagen. Lige efter plantemaskinen, kommer en rigtig Storm P. kørende. Den er opfundet af Mindaugas, og han kalder den en ”porre-life-machine”. Den giver nemlig de nyplantede porrer en dosis vand oveni, og derefter skubber den jorden sammen om rødderne. Helt vildt smart.
ahl@aarstiderne.com

 

Uge 25 Majs start-up

Sidste år brokkede vi os over, at fuglene åd vores majsfrø. I år blev det ikke meget anderledes - udfordringen var bare en anden! Vi troede, at vi var rigtig smarte, da vi dækkede majsfrøene til med fiberdug, så fuglene ikke kunne finde dem. Men det viste sig snart, at så ville frøene ikke spire ordentligt. Vi har selvfølgelig mange bud på hvorfor, men fakta var i hvert fald, at det var en ommer,  for majs vil vi have.

Nu har vi så sået frøene i små ”potter” og sat dem ind i en tunnel, og det ser heldigvis ud til at være det rigtige. Fire dage senere så de ud som på billedet, og nu er de små majsplanter snart klar til at blive plantet ud. Imponerende at det går så hurtigt. Se selv, hvor glad Frank viser frem - og hurra fordi majsene nu er i gang.
ahl@aarstiderne.com

 

Uge 24 Rodundersøgelse

Nogle gutter fra Årslev Forskningscenter har været forbi Billeslund for at bore tre meter dybe huller i vores marker. På billederne kan du se dem sætte et glasrør ned, så vi hele sommeren igennem kan følge med i, hvor dybt rødderne på de forskellige grøntsager gror. Vi har boret rør ned til porrerne, gulerødderne, pastinakerne, og hokkaidoerne.

Rørene bliver stukket skråt ned i jorden, så vi kan måle ned til to meters dybde. Internt i Aarstiderne har vi nu et væddemål om, hvilken afgrøde der kommer længst ned, og hvor lang den endelig rodlængde bliver. Alt fra 20 cm til 2 meter kan være rigtig, og der er en flaske rigtig god vin på højkant til den, der kommer tættest på.

Gutterne fra Årslev vil jævnligt komme forbi og stikke deres kamera ned i rørene, så vi kan følge med i røddernes arbejde. Fortsættelse følger …
ahl@aarstiderne.com

Uge 20 Bænken i salatmarken

VI har to gamle egetræer, som står helt alene i en af vores marker. Det er såkaldte solitær-træer. Vi glæder os over dem hver dag, også selv om vi skal køre uden om dem, når vi pløjer osv., for de er så smukke. Faktisk er de lidt af en sjældenhed - desværre. Solitær-træerne  er nemlig blevet fældet mange steder, netop fordi de gør arbejdet i marken besværligt.

Sådan har vi det ikke. Vi har i stedet  forsynet træerne med bord og bænk, så vi kan sidde under dem og holde en lille pause fra lugning, høst eller hvad vi nu er i gang med.

I år er der salat i træernes mark. Og skulle du få lyst til at nyde træerne og tjekke salatplanterne, er du velkommen til at kigge forbi Billeslund og slå dig ned på bænken sammen med os.
ahl@aarstiderne.com

Uge 19 Ledsageflora eller ukrudt!

14 dage med sol. Fedt!  Vi har salater nu, men vi har også helt vildt meget ukrudt. ”Ledsageflora”, som nogen kalder ukrudt, men det vist kun dem, der ikke selv skal luge det. Så vi luger og luger. Det er hårdt arbejde, og derfor har vi udviklet en maskine, så vi slipper for at ligge for meget på knæ.

Maskinen er et ophæng på en traktor med plads til ni personer bagpå. Selerne aflaster ryggen, og transporterer på den måde de liggende lugere hen over marken. Den samme maskine bruger vi også, når vi planter porrer og sår sukkermajs.
På billedet kan du se os i gang med at så de første sukkermajs. De vil være klar til grillen i august engang.
ahl@aarstiderne.com

Uge 16 Kartoflerne er i jorden

Vi har lagt kartofler og jordskokker i dag. Det er en stor dag! Sidste år lod vi  være med  at lægge kartofler, og købte dem af andre producenter, men nu gør vi det igen. Vi synes ligesom, at der mangler noget, når vi ingen kartofler har…
Jordskokker og kartofler lægges begge med en kartoffellægger. Det er den, du ser på billedet. Det er vores lokale maskinstation, der har sådan en maskine. Vi lejer kartoffellægger inklusive traktorfører Ivan, som altid hjælper os med at lægge kartofler og jordskokker.
Både kartofler og jordskokker lægges i en dybde på vi 15 cm og med 25 cm i mellem hver knold. Så nu glæder vi os at se dem igen om tre uger, hvor de første spirer forhåbentlig dukker op af jorden. Engang i september kan vi så begynde at høste kartofler, og til november er jordskokkerne klar til at komme i kasserne.
ahl@aarstiderne.com

 

Uge 14 Man høster som man pløjer…

Solen skinner fra en skyfri himmel, det er 10 grader varmt, jorden er klar, og lærken synger – så bliver det ikke meget bedre for Kaj, som har ventet i mange måneder på at komme ud at pløje.
De fleste ville nok pløje om efteråret, men sådan er det ikke på sandjord. Vi sår en efterafgrøde, f.eks. kløvergræs i oktober, og den får lov at samle næringsstoffer op i løbet af vinteren. Når foråret så kommer som nu, pløjer vi den ned. På den måde bliver den en del af vores jordforbedring og gødskning og dermed et meget vigtigt bidrag til opbyggelsen af humuslaget.
På billedet ser du Kaj i gang , og hvis du undrer dig over, at han ikke  er i færd med at pløje en kløvergræsmark, så er det fordi, vi har kørt marken over med harven først. Kaj kan nemlig bedre pløje, hvis marken er tørret lidt ud. Pløjningen er meget vigtig - især for Kaj, for han går rundt og siger, at man høster, som man pløjer…
ahl@aarstiderne.com

Uge 13 Nu begynder livet!   

Vi har fået forårskuller på trods af, at temperaturen om natten stadig kan ramme frysepunktet. Vi skal ud at så babyleaves og spinat, for nu må vi bare i gang.Traktor og såmaskine kører derfor over de første bede i disse dage, og alt afhængig af vejret kan vi høste de første spæde blade i april.  For en gartner begynder det ”rigtige” arbejde først, når forårssåningen går i gang. Vinterafgrøderne er fine nok, men nye frø i jorden er en helt anden følelse. Det er ligesom at komme ud af vinterhiet –  en nu begynder livet igen-følelse!
ahl@aarstiderne.com

Uge 12  Vi høster spæde salatblade  

Vi er i fuld gang med at høste små spæde vårsalater og vinterportulak. Begge dele blev sået i begyndelsen af november. De nåede lige at spire, inden vinteren og frosten kom, og de har siden hygget sig under et lunt plasticdække. Nu er de små salatblade blevet så store, at de er klar til at blive høstet og komme i kasserne. Vi kan høste på dem de næste par uger. På billedet kan du se vores babyleaves-høster i aktion.

ahl@aarstiderne.com

  

Uge 10    Vi laver eksotisk kompost...

Vi er ved at lægge op til en rigtig  kompostfest. Vi klipper læhegn, laver flis af grenene og blander den halm, som har været brugt til vinterafdækning af gulerødderne, med god møg fra den lokale økokvæglandmand.
Dertil tilsætter vi en god portion grøntsagsrester fra pakkeriet og vaskeriet, dvs. porreblade, frasorterede løg osv., men også overmodne frugter som ananas og mango. På den måde ender det hele med at blive en rigtig dejligt kompostcocktail – med sådan et lille eksotisk strejf... vi kunne jo kalde den en kompocktail? I hvert fald er vi overbeviste om, at mikroorganismerne nu holder sin en ordentlig fest inde i kompostbunken.
ahl@aarstiderne.com

 
 

Uge 9    Kunsten at vedligeholde en såmaskine...

På billedet står Algirds med en luftpistol i hånden. Han står og  blæser gulerodssåmaskinen ren for støv og snavs. Når det er gjort, smører han alle smøreniblerne, som er nogle små bitte åbninger, hvor man med en smørepistol kan presse fedt ind i.
Smøreniblerne findes alle de steder, hvor der er dele, der skal kunne bevæge sig, som f.eks. ved hjulene. For det er hård kost med al det sand, jord og vand, som maskinerne bliver udsat for i løbet af sommeren. Det kan sætte sig og ruste osv., hvis ikke man sørger for at passe godt på dem. Efter smøring bliver de slidte dele skiftet, og så er vi klar til at tage fat på den næste maskine – og når solen får magt nok kan vi endelig komme i marken.
ahl@aarstiderne.com

Uge 8    Midt i en ventetid...

Vi venter på, at solen skal få fat igen, så vi kan komme i marken.
I mellemtiden arbejder vi med det, vi har, og det er  bl.a. rødbeder. På billedet kan du se Jesper og Algirds. De læsser rødbeder fra en kule, vi lavede i efteråret, da vi trak dem op af jorden. En kule er en måde at opbevare rodfrugter (rødbeder, gulerødder, kartofler) på  udendørs. Kulen er ca 1 meter høj og 2 meter bred, dækket med halm og plast, så der ikke kan komme frost og regn ned til rodfrugterne.
ahl@aarstiderne.com

 

Uge 5    På denne årstid bruger vi en del tid på DMI's hjemmeside...

Er temperaturen over eller under frysepunktet. Det er altafgørende i forbindelse med høstarbejdet. Grønkålene kan tåle meget lave temperaturer, men hvis man rører ved dem, når de er frosne – bliver de brune. Plantefibrene kan ikke tåle det og sprænger. Hvis de  derimod lige får lov at  tø op, er de lige så fine, som inden frosten kom – så over eller under 0 er det store spørgsmål. Det samme gælder for feldsalaten, porrerne og gulerødderne. Porrerne skal dog bruge noget længere tid på at tø op.
Derfor  har vi  brugt en del dage på at gå rundt om den varme  - eller iskolde - grød, og mens vi venter står den på oprydning, rengøring af  maskiner, trimning af læhegn m.m. Og når så frosten slipper f.eks. kl. 13, er det bare med at komme i gang og udnytte de få timer, der nu er med plusgrader.
ahl@aarstiderne.com

Uge 2    Sød planlægning...

Vi er ved at lave den store masterplan for 2009. Vi sidder på kontoret og planlægger alt til mindste detalje -  lige fra hvor mange frø pr. meter til hvilke sorter, vi skal bruge, og hvor mange timer der skal til for at passe det hele i sæsonen.
Det er et stort puslespil, men det er sjovt -  og lidt svært indimellem. Vi bruger vores erfaringer fra de foregående  år og prøver at planlægge os ud af de fejl, vi tidligere har begået. På den måde bliver vi lidt bedre til at ramme helt rigtigt for hvert år, der går.
ahl@aarstiderne.com